Bramdrupdam Kro & Hotel

Bramdrupdam Kro & Hotel på Vejlevej 332 i Kolding var i mange år en fast institution og et samlingspunkt for både lokale og rejsende. Med en historie, der strakte sig helt tilbage til 1854, repræsenterede kroen en lang og stolt tradition inden for dansk gæstfrihed. I efteråret 2024 lukkede dette historiske sted dog dørene for sidste gang, efter at ejendommen blev solgt til en ny ejer med planer om at omdanne bygningerne til et sundhedshus eller seniorbofællesskab. Lukningen markerede afslutningen på en 170-årig æra og efterlod et tomrum i det lokale landskab af restauranter og caféer. Denne artikel ser tilbage på, hvad der gjorde Bramdrupdam Kro & Hotel til noget særligt, og belyser både de roste og de mindre flatterende aspekter af driften, baseret på kundeoplevelser og stedets omdømme.

En kulinarisk højborg for traditionel kromad

Kernen i Bramdrupdam Kros succes og popularitet var utvivlsomt dens restaurant. Stedet var vidt berømt for sin evne til at levere en autentisk spiseoplevelse, der hyldede den klassiske danske kromad. Mange tidligere gæster fremhæver maden som værende af exceptionel kvalitet. Retterne blev beskrevet som "superb" og "fantastisk god", hvilket vidner om et køkken, der mestrede sit håndværk. Der var en tydelig stolthed i at lave mad fra bunden, hvilket kunne smages i hver en bid.

En af de mest ikoniske retter på stedets menukort var "den sorte gryde", en ret, som mange gæster vendte tilbage for igen og igen. Denne specialitet, sammen med andre klassikere, cementerede kroens ry som et førende spisested for dem, der søgte solid og velsmagende dansk mad. En anden detalje, der ofte blev nævnt, var kroens pommes frites, som blev beskrevet som "vildt gode" – et eksempel på, hvordan selv de simpleste elementer blev tilberedt med omhu.

Generøsitet og fremragende service

Ud over den høje madkvalitet var Bramdrupdam Kro kendt for sine store portioner. Flere gæster bemærkede, at portionerne var så generøse, at det kunne være en udfordring at få plads til både forret og dessert. Dette, kombineret med rimelige priser, gjorde et besøg på kroen til en oplevelse, hvor man fik fuld valuta for pengene. En middag for tre personer, inklusiv drikkevarer, kunne holdes under 1000 kroner, hvilket var yderst konkurrencedygtigt.

Serviceniveauet var en anden afgørende faktor for den positive oplevelse. Personalet beskrives som imødekommende og fleksibelt. Et eksempel, der illustrerer dette, er en situation, hvor et selskab havde glemt at informere om, at to gæster ikke spiste svinekød. Uden tøven tilbød køkkenet en alternativ ret med laks, som efterfølgende modtog stor ros. Denne form for opmærksom og løsningsorienteret servering bidrog til at skabe en loyal kundekreds, hvor mange med sikkerhed erklærede, at de ville komme igen.

Atmosfæren på kroen var præget af en hyggelig og uhøjtidelig stemning. Indretningen var traditionel, som man forventer af en gammel kro, og det skabte en varm og indbydende ramme for både en hurtig frokost og en længere aftensmad. Det var et sted, der gennem årtier fungerede som samlingspunkt for alt fra bryllupper til familiefester.

Hotellet: En historie med blandede anmeldelser

Mens restauranten høstede næsten udelukkende ros, var billedet mere nuanceret, når det kom til hotellets værelser. Den officielle beskrivelse nævnte "enkle værelser", og denne enkelthed afspejlede sig i nogle gæsters oplevelser, dog ikke altid på en positiv måde. Flere gæster påpegede, at værelserne og sengene var meget små, hvilket kunne være en udfordring for komforten under et længere ophold.

Mere bekymrende var dog de rapporter, der omhandlede rengøringsstandarden. En gæst berettede om en ubehagelig oplevelse med at finde efterladt snus under hovedpuderne. I samme ombæring blev der fundet et skab fyldt med tomme, lugtende øldåser. Sådanne fund er selvsagt uacceptable for enhver form for logi og peger på alvorlige svigt i rengøringsprocedurerne. Dertil kom en vedvarende lugt af røg på toiletterne, selvom de ellers blev beskrevet som rene. Disse negative punkter står i skarp kontrast til den høje standard, der blev opretholdt i restauranten, og indikerer, at hotelldriften måske ikke fik den samme opmærksomhed som den kulinariske del af forretningen.

Afslutningen på en æra

Bramdrupdam Kro & Hotel nåede at være en del af Koldings historie i 170 år. I de sidste 22 år blev stedet drevet af parret Leif Kaspersen og Elsebeth Knudsen, som med succes gjorde kroen til et lokalt hotspot. Stedets permanente lukning i oktober 2024 var ikke resultatet af en pludselig konkurs, men en planlagt afvikling efter salget af ejendommen. Den nye ejer, Pierre Ejendomme, har til hensigt at give bygningerne en ny funktion, hvilket betyder, at krofaget på denne adresse er definitivt forbi. For mange i lokalsamfundet er det et vemodigt farvel til et sted, der har dannet ramme om utallige minder. Kroens inventar, herunder den historiske krostue, blev efterfølgende sat til salg med et ønske om, at det kunne blive genopført et andet sted i Kolding og dermed bevare en lille del af stedets sjæl.

Samlet set efterlader Bramdrupdam Kro & Hotel et eftermæle med to ansigter. På den ene side en højtelsket restaurant, der mestrede traditionel kromad, bød på generøse portioner og skabte en hyggelig atmosfære med fantastisk service. På den anden side et hotel, hvis faciliteter og rengøringsstandard ikke altid levede op til forventningerne. For de mange gæster, der primært kom for madens skyld, vil kroen blive husket som en gastronomisk perle, hvis lukning er et stort tab for Koldings madscene.